
FC Midtjyllands station får nu navnet MCH Arena, og dermed lægges navnet SAS Arena på hylden efter fem år.
FC Midtjylland har foretaget en navneforandring til klubbens hjemmebane. Ulvenes stadion har i de seneste fem år heddet SAS Arena, men fremover vil det hedde MCH Arena, da SAS ikke ønskede at forny sit sponsorat.
MCH står for Messecenter Herning, og navnet træder i kraft fra den 1. juli i år. Under det gamle navn, SAS Arena, vandt klubben 62 gange, mens man spillede 24 kampe uafgjort og led nederlag i 19 opgør.
Messecenter Herning lægger ikke blot navn til stadionet, de ejer det også.
Skriv et svar