Наши партнеры

Menu



FCM hentede uafgjort i undertal

Dansk fodbold

SAS Arena lagde her til aften rammerne til en dramatisk kamp, som var præget af mange gule kort. FC Midtjylland fik besøg af Vejle, og mandskaberne endte med at dele i porten.

Hjemmeholdet FC Midtjylland kom bedst fra start, da Danny Olsen scorede kampens første mål efter 18 minutters spil.

En anden Danny skulle dog også få en hovedrolle i kampen, nemlig Danny Califf. Amerikaneren hev Brian Nielsen i trøjen, og eftersom han tidligere i kampen var blevet præsenteret for det gule kort, måtte han forlade banen, med et rødt kort.

Dette gav gæsterne muligheden for at sætte deres præg på kampen. Efter 59 minutter fik Ove Christensens mandskab udlignet ved Eduardo Delani, da Adeshina Lawal opsnappede en løs bold fra FC Midtjyllands Winston Reid. Som uheldigvis gled i forsvaret.

Ti minutter efter scoringen fik Vejle atter bolden over mållinjen, men målet blev underkendt, da FCM’s keeper Lasse Heinze fik frispark. Underligt nok var det selvsamme Heinze, der kom forkert ud i luftduellen, og derfor var dommen meget kontroversiel.

Kampen endte 1-1, og dermed formåede FCM at få et point i undertal.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu