Наши партнеры

Menu



FCK's trup vil forblive stærk

Dansk fodbold

Hvis det står til FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken og holdets sportsdirektør, Carsten V. Jensen, vil truppen forblive bred, så man har det bedste spillermateriale til kvalifikationen til Champions League-gruppespillet i næste sæson.

FC Københavns trup er bred og det er ifølge mange eksperter forklaringen på, hvorfor københavnerne har spillet så suværent i denne sæson i både SAS Ligaen, UEFA Cuppen og i landspokalturneringen.

Cheftræner Ståle Solbakken håber derfor, at man kan biholde nøglespillerne forud for den næste sæson.

“Det er altid vigtigt at holde på kernen af holdet, men jeg har jo før oplevet, at dette ikke altid er muligt, og den tid kommer sikkert igen,” fortæller Solbakken til Ekstra Bladet og fortsætter:

“En træners drøm er altid at bygge videre på noget, der er godt i forvejen, men som kan blive endnu bedre.”

FCK’s sportsdirektør, Carsten V. Jensen, forudser også, at holdet forbliver stærkt med en bred trup til den kommende sæson, hvor man skal spille kvalifikation til Champions League-gruppespillet.

“Vi har tidligere fået kritik for at sælge nogle af vores profiler, men sådan vil det altid være. Et hold har konjunkturer, som går op og ned. Det gamle Champions League-hold toppede i 06/07-sæsonen, og vores nuværende hold nåede sin foreløbige top i går ved at vinde den bedste SAS Liga nogensinde.”

”Holdet skal ikke være svagere, når transfervinduet lukker 31. august, og det ansvar tager jeg på mig. Det kan være, der kommer køb og salg, men vi skal stå usvækket tilbage på det tidspunkt,” forklarer Carsten V. Jensen ifølge Ritzau.

Københavnerne har fået lettere ved at opnå succes i Champions League, idet kvalifikationsreglerne er blevet ændret, så danskerne eksempelvis ikke har mulighed for at møde stærke mandskaber fra lande som England, Spanien, Italien og Tyskland.

Som noget nyt er FCK seedet til at ryge hele vejen til gruppespillet, og såfremt seedningerne holder, vil de i den sidste og derved afgørende kvalifikationsrunde skulle stå over for et hold fra enten Israel, Hviderusland, Polen, eller Kroatien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu