Наши партнеры

Menu



FCK’ere giver råd til AaB

Dansk fodbold

FCK hjælper AaB i bestræbelserne på at slå Manchester City ud af UEFA Cuppen, da de kommer med gode råd til hvad AaB ikke skal gøre og hvad de skal være opmærksomme på.

AaB er det eneste tilbageværende danske hold i UEFA Cuppen efter at FCK blev slået ud af Manchester City. Den erfaring FCK-spillerne gjorde sig i de to kampe giver de nu videre til AaB, som skal forsøge at gøre det bedre end københavnerne.

”Vi lavede mange personlige fejl i de to kampe, og det skal man ikke gøre, hvis man vil have en chance for at gå videre,” siger Jesper Christiansen til bold.dk.

Målmanden fortæller også hvad AaB skal være opmærksomme på i forbindelse med Manchester Citys spil og påpeger samtidig, at nordjyderne skal spille deres eget spil.

”AaB skal ramme dagen og turde spille deres eget spil. De skal også være meget opmærksomme på Citys kontraspil, hvor de er uhyggeligt skarpe med deres to kanter. Nu har de ikke en skadet Craig Bellamy med, men deres kanter er stadig utroligt giftig,” lyder det fra målmanden.

Jesper Christiansen og Ståle Solbakken mener begge, at AaB har en chance for at gå videre, men ifølge den norske træner skal AaB forsøge at komme fra England med et spinkelt nederlag.

”Hvis AaB kan komme fra England med uafgjort et eller et et-målsnederlag, så er det godkendt, og så er det til at arbejde med hjemme,” siger han til B.T.



Kommentér

En kommentar til “FCK’ere giver råd til AaB

  1. tattoo74 siger:

    jeg tror Aab får noget at se til i mod man. city og deres formkurve er på vej ned, det ses tydeligt i sas-ligaen:D. De kommer til at stå som kegler foran deres eget mål. Og det ender med at city går nemt vidre:D. Også selvom om Bellamy er skadetB).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu