Parken Sport & Entertainment meddeler i dag i en pressemeddelelse, at man vil forsøge at udbyde nye aktier for 500 millioner kroner, således, at man kan nedbringe den store gæld.
Parken Sport & Entertainment, der blandt andet står bag fodboldklubben FC København, ventes at komme ud af 2009 med et underskud på hele 250 millioner kroner, hvilket betyder, at klubben tvinges til at forbedre økonomien. Dette vil man blandt andet gøre ved at skabe en aktieemission, som vil indbringe 500 millioner kroner.
”Bruttoprovenuet fra fortegningsemissionen forventes at blive cirka 500 mio. kr., der primært skal anvendes til at nedbringe gæld for at forbedre koncernens soliditet og finansielle fleksibilitet,” skriver Parken Sport & Entertainment i en pressemeddelelse.
De tre største aktionærer, som til sammen sidder på 60 procent af aktierne, har alle givet et løfte om at tegne aktier, mens Parkens bankforbindelse, Nordea, garanterer for den resterende del af fortegningsemissionen, som ventes gennemført i marts 2010.
Skriv et svar