Esbjerg har i dag indgået en fireårig kontrakt med FCK-talentet, Kevin Bechmann Timm, der bliver i FCK frem til hans kontrakts afslutning til sommer.
Ove Pedersen har længe haft et godt øje til FCK-spilleren, Kevin Bechmann Timm, der længe har optrådt for FCK’s andethold i 2. division. Det har dog ikke afskrækket Esbjerg fra at skrive med spilleren, der skifter til Esbjerg til sommer, når hans kontrakt med FCK udløber.
“Han passer utroligt godt ind i mit spil-system, da han er udfordrende og en god afslutter. Vi håber, at han her i Esbjerg kan få det sidste skridt til at blive fuldtidsprofessionel fodboldspiller og indgå på SAS Liga-holdet, men vi har tid til at vente på ham,” siger Ove Pedersen ifølge bold.dk.
Sportsdirektør i Esbjerg, Niels Erik Søndergaard, er også tilfreds med købet, og han regner med, at spilleren kan få sit gennembrug i Esbjerg.
“Vi har tidligere haft succes med at hente unge spillere med fodboldopdragelse i de større københavnske klubber, og her har vi en rigtig KB-dreng, som har en god skoling derfra. Han er jo relativt ukendt, men det har andre også været, da de kom hertil. Vi forventer ikke SAS Liga-debut lige med det samme, men han har potentiale til at blive det på kort tid,” siger Niels Erik Søndergaard.
Kevin Bechmann Timm har skrevet under på en kontrakt, der gælder fire år, når han skifter til sommer.
Skriv et svar