Наши партнеры

Menu



FCK-sportschef: Mulighederne er der

Europa League

FC Københavns sportschef Carsten V. Nielsen er ganske godt tilfreds med lodtrækningen sportsligt, mens den sagtens kunne have været bedre tilskuermæssigt.

FC København trak ved dagens lodtrækning til Europa League-gruppespillet hollandske PSV, tjekkiske Sparta Prag og rumænske CFR Cluj. En lodtrækning, som de danske mestres sportschef Carsten V. Nielsen giver en blandet modtagelse.

“Det er en lodtrækning, der kunne være værre for os set fra et sportsligt synspunkt, men som måske også kunne have været bedre set ud fra et attraktions-spørgsmål. Men for os handler det selvfølgelig om muligheden for at gå videre, og de er da helt sikkert til stede,” siger sportschefen til bold.dk.

“Det bliver en gruppe, hvor alle holdene kommer til at slå hinanden, tror jeg. Det kunne godt blive en gruppe, hvor alle fire hold er med til sidst, for man skal ikke undervurdere rumænsk fodbold, hvor der er investeret store midler de seneste år.”

“Cluj var nok et af de værste hold i den sidste gruppe, men vi må jo tage, hvad der kommer,” slutter Carsten V. Nielsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu