
FC København vandt i dag 1-0 mod Esbjerg fB, mens arvefjenderne Brøndby IF tabte med 1-0 til AGF. Det betød, at FC København-spillerne kunne fejre mesterskabet i Esbjerg med champagne og højt humør.
FC København gæstede her til eftermiddag Esbjerg Stadion, hvor holdet mødte Esbjerg fB. Hjemmeholdet startede kampen bedst. Trods et stort FCK-pres formåede de at holde københavnerne fra store chancer, da de markerede tæt.
I første halvlegs overtid kom FCK i front ud af ingenting. César Santín driblede sig fri på højrekanten og trak ind i det lille felt. Søren Rieks gik klodset ind i en nærkamp med Santín og nedlagde ham. Kampens dommer Lars Christoffersen pegede omgående på pletten. På det efterfølgende straffespark scorede selvsamme Santín enormt sikkert.
Esbjerg fortsatte deres solide tryk på københavnerne i anden halvleg, men som tiden gik i anden halvleg, viste FCK deres store styrke, da de satte sig tungere på kampen mod et ukørt Esbjerg-mandskab.
Stillingen holdt kampen ud, mens ærkerivalerne Brøndby IF overraskende tabte 1-0 til AGF i Århus på et mål af Frederik Krabbe efter 44 minutter, efter at der opstod klumpspil i feltet. Dermed kunne FC København fejre klubbens syvende mesterskab, med en spillerunde tilbage.
I sidste runde møder københavnerne Randers FC hjemme i Parken, hvor man sandsynligvis vil give hjemmepublikummet en underholdende sæsonafslutning.
Skriv et svar