SAS Ligaens tophold, FC København, kunne med en sejr i dag mod Vejle BK, lægge afstand til rivalerne Brøndby i toppen af ligaen. Løverne vandt 4-1 mod vejlenserne.
FC København mødte her til aften Vejle Boldklub, hvor en sejr ville betyde et forspring til ærkerivalerne Brøndby IF i toppen.
Allerede efter elleve minutter kunne københavnerne juble, da Jesper Grønkjær headede bolden i Vejles mål. Efter 35 minutters spil kunne Ailton Jose Almeida bringe sig på måltavlen, efter et flot kombinationsspil med angrebsmakkeren Cesar Santin.
I anden halvleg satte Løverne tempoet op, hvilket medførte målet til 3-0. Godt tyve minutter inde i anden halvleg var Cesar Santin denne gang manden, som havde sidste fod på bolden og lægge bolden over i det lange målhjørne, uden chance for Jimmy Nielsen i Vejle-målet.
Med godt ti minutter igen kunne, Ibrahim Salou, reducere efter et kontraangreb. Værterne kunne dog slå sejren fast kort før tid, da Zdenech Pospech afleverede bolden til Libor Sionko, som kunne heade bolden i mål til slutresultatet 4-1.
Skriv et svar