
FC København spillede i går uafgjort 1-1 med det hollandske storhold, PSV Eindhoven, i Europa League. FCK kom foran, men i anden halvleg mistede de grebet og lukkede gæsterne ind i opgøret. TotalBold.dk har samlet en række kommentarer fra FCK-lejren.
Cheftræner, Ståle Solbakken:
“Vi skulle måske have ført med 2-0 ved pausen, siger Solbakken, der så sit hold føre 1-0 efter første halvleg på et Jesper Grønkjær-straffespark,” fortæller han ifølge Ritzau og fortsætter:
“Jeg synes, at vi havde fortjent sejren, for vi leverede en god præstation, så jeg havde håbet på tre point. Vi lever dog endnu i gruppen. Nu skal vi slå Cluj, og så gælder det en finale mod Sparta Prag.”
Målmand, Johan Wiland:
“Som hold leverer vi en rigtig godt kampe, men for mig var det en stille og rolig aften. Det er irriterende at vi ikke vinder, for vi havde kampen under kontrol, men får så ikke scoret til 2-0. Puljen lever dog stadig, men for mig ser jeg nu bare frem mod weekendens vigtige kamp mod AaB.”
Forsvarer, Ulrik Laursen:
“Jeg synes vi burde have vundet, men det er svært, når man ikke scorer på sine chancer. PSV fik vel hvad de kom efter, og det er da ærgerligt vi ikke får en sejr. Nu skal vi hen over stepperne mod Cluj, for den kamp skal vindes, og vi har da en reel chance for seks point i de næste to kampe. Vi skal slippe tøjlerne – og så samtidig stå stærk bagude,” udtaler han til klubbens hjemmeside.
Midtbanespiller og anfører, William Kvist:
“Det var ærgerligt vi ikke vandt, men vi fik jo kun sparket en enkelt kasse ind. Det var sjovt derude på banen i dag, der var en god stemning, og det kørte godt – men det havde naturligvis været sjovere hvis vi havde vundet kampen,” siger Kvist til FCK’s hjemmeside og uddyber:
“Nu må vi så håbe på PSV mod Sparta, der jo desværre ikke fik 2-2 mod Cluj, men vi håber da at have en god chance inden den sidste kamp for at gå videre. Vi viste gode takter i dag, spiller en god kamp, og i dag fik vi virkelig presset PSV.”
Midtbanespiller, Hjalte Bo Nørregaard:
“Jeg tror bare, vi skal vinde. Jeg synes, chancerne for at gå videre ser okay ud. Det er på hjemmebane, at vi skal hente pointene, og jeg synes, vi har gode chancer mod rumænerne, selvom vi tabte til dem i den første kamp. Så har vi Sparta Prag på udebane i den sidste kamp, og de vi ikke skræmmende, da vi vandt over dem her i Parken,” siger Hjalte Bo Nørregaard ifølge sporten.dk.
Kantspiller, Jesper Grønkjær:
“Vi spillede faktisk noget af det bedste, vi har spillet i lang tid, og det endda mod et godt hold, som PSV er. Det blev lidt mere på PSV’s præmisser, og desværre fik de udlignet,” forklarer han ifølge Ritzau og fortsætter:
“Det er uheldigt, at Sparta vandt den kamp. Det betyder, at vi efter alt at dømme skal vinde over Cluj næste gang, men heldigvis er Cluj endnu mere presset end os.”
Kantspiller, Libor Sionko:
“Der var ikke nogen forseelse. Det var en nærkamp, men der var ikke straffespark. Jeg skubber til ham, og han skubber tilbage. Det er en meget stor chance, da jeg får bolden, men jeg har meget kort tid til at reagere, så der bliver ikke noget ud af det,” forklarer Libor Sionko til Ekstra Bladet, med henvisning til en nærkamp, som han havde i hollændernes kriminelle felt.
Læs også:
Skriv et svar