Наши партнеры

Menu



FCK-forsvarskomet forlænger

Dansk fodbold

FC København har i dag forlænget kontrakten med den unge forsvarskrumtap, Mathias Zanka Jørgensen, således løber hans kontrakt nu frem til 2012.

FC Københavns unge løve Mathias Zanka Jørgensen har vist en imponerende kølighed i bagerste kæde, hvilket han i dag blev belønnet for.

Den tidligere B93-forsvarer fortæller til sporten.dk, at han får sin kontrakt forlænget med yderligere to år, hvilket betyder, at den løber frem til 2012. Oveni dette får han også en klækkelig lønforhøjelse.

”Den nye kontrakt gør, at jeg lønmæssigt bliver løftet ud af talentgruppen, så det er helt klart et spring for mig. Selv om jeg ikke vil kommentere beløb, og selv om pengene måske ikke er astronomiske i fodboldverdenen, så vil jeg gerne sige, at beløbene i den nye kontrakt er rigtigt mange penge for en ung dreng som mig,” udtaler Mathias Zanka til sporten.dk.

”Jeg er rigtigt glad for at være her i FCK, og jeg er glad for, at klubben ville forlænge med mig. Det er gået over al forventning, for ikke bare har jeg udviklet mig så meget, som jeg kunne håbe på, jeg har samtidig også fået meget mere spilletid, end jeg havde regnet med i min alder,” siger han.

Udover førsteholdsfodbold for en af Danmarks største fodboldklubber, kan Mathias Zanka også bryste sig af, at have debuteret på det danske U21-landshold, trods sine blot 18 år.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu