Наши партнеры

Menu



FCK-forsvarer stopper karrieren

Dansk fodbold

FC Københavns backspiller, 35-årige Niclas Jensen, stopper sin spillerkarriere ved årsskiftet. I stedet skal han for fremtiden ernære sig som spilleragent.

FC Københavns aldrende venstre back, Niclas Jensen, har endnu ikke været på banen for københavnernes førstehold i efteråret, eftersom den yngre Oscar Wendt har været førstevalget.

Jensen har nu taget konsekvensen af den manglende spilletid, og i en alder af 35 år, stopper han sin karriere som fodboldspiller ved årsskiftet, når hans kontrakt med løverne udløber.

I stedet vil Niclas Jensen benytte sin store viden inden for fodboldens verden, som rådgiver for andre spillere, idet han skal være spilleragent for First Artist Scandinavia.

”Tidspunktet for et karriereskift føles rigtigt nu, og muligheden for at starte i First Artist har gjort beslutningen nemmere. Jeg glæder mig til at kunne bruge de mange erfaringer og kontakter, jeg har fået i min egen aktive karriere, til at hjælpe og rådgive spillerne i First Artist i deres karriere,” forklarer Niclas Jensen til firstartist.dk.

Jensen indledte sin fodboldkarriere i Lyngby, hvorefter gik turen videre til PSV Eindhoven, FC København, Manchester City, Dortmund og Fulham, inden han altså vendte hjem til københavnerne igen i 2007. Han stoppede på det danske landshold i marts måned 2008, og han står noteret for 62 landskampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu