Наши партнеры

Menu



FCK er interesseret i Bechmann

Dansk fodbold

FCK skulle ifølge TV2 Sporten have været i kontakt med Tommy Bechmanns agent, for at forhøre sig om muligheden om et comeback til dansk fodbold.

FCK har ikke scoret mål på samlebånd i efterårssæsonen, og derfor må det være logisk for klubben, at lede efter angribere i det kommende transfervindue. Ifølge TV2 Sporten skulle FCK også have været i kontakt med Tommy Bechmanns agent, Ivan Marco Benes.

Tommy Bechmann kender ikke selv til interessen fra hjemlandet, og har svært ved at tage stilling til et skifte.

“Nogle gange savner man selvfølgelig Danmark, men omvendt, så ved jeg også, at jeg er heldig så længe jeg kan blive i udlandet. Så det er lidt svært at sige, om jeg gerne vil hjem nu. Jeg vil da ikke afvise, at jeg kunne finde på det på et tidspunkt, men om det bliver nu eller senere er svært at sige, synes jeg,” udtalte den tidligere Esbjerg-spiller til TV2.

Hvis et comeback til dansk fodbold skulle komme på tale, vil den lyshårede angriber ikke afvise FCK som kommende arbejdsgiver.

“Det er svært at sige, hvad der kunne være interessant for mig, for det kommer meget an på, hvor man står i sin klub, hvis muligheden opstår. FC København er da med afstand det bedste hold i Danmark pt, men jeg har svært ved at sige, hvad det optimale er for mig,” sagde Tommy Bechmann.



Kommentér

3 kommentarer til “FCK er interesseret i Bechmann

  1. Andreas Johnke siger:

    Godt han har en agent, for han kan da ikke ta' vare om sig selv den mand…

  2. Morten Jensen siger:

    Interessant nyhed!

  3. Lasse Hansen siger:

    Meget interessant!

    Så kan de jo sagtens smide 22 millionskøbet Ailton på transferlisten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu