Наши партнеры

Menu



FCK dominerede hjemme mod AaB

Dansk fodbold

FC København stod for det største pres, da de i aften fik besøg af AaB i Parken. Københavnerne tromlede nordjyderne over med en sikker 3-0-sejr.

FC København virkede veloplagte til dagens kamp mod midterholdet, AaB, som i sidste sæson hentede mesterskabet. Løverne havde mange gode muligheder i første halvleg, men på trods af det massive tryk på nordjydernes bagkæde, formåede de ikke at få chancerne vekslet til mål.

Man skulle 62 minutter ind i kampen, før aftenens første scoring var en realitet. William Kvist scorede til 1-0, og fik hul på bylden for hjemmeholdet, da Ailton ti minutter senere leverede en flot assist til Zdenek Pospech.

Ailton spillede bolden videre med hælen til Pospech, som herefter sendte bolden sikkert ind i netmaskerne til 2-0-føringen. Morten Nordstrand stod for kampens sidste mål. Den indskiftede Nordstrand kunne heade sejren hjem til københavnerne, da han modtog bolden fra Ailton, som var trukket ud på venstrekanten, hvor AaB’s målmand Kenneth Stenild, var gået langt ud af sit mål. Nordstrand kunne dermed score på det tomme mål, selvom han var presset af en AaB-forsvarer.

FCK’s 3-0-sejr betyder, at de fortsat indtager førerpositionen, hvor arvefjenderne Brøndby ligger to point efter på andenpladsen. AaB må tage til takke med syvendepladsen, hvor de har 35 point stående på kontoen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu