Наши партнеры

Menu



FCK-bænkevarmer ophæver kontrakt

Dansk fodbold

FC København er i samråd med Libor Sionko blevet enige om at ophæve tjekkens aftale med øjeblikkelig virkning. Sionko har besluttet sig for at vende hjem til Tjekkiet.

FC København forlængede Libor Sionkos kontrakt for knap et år siden, men på det seneste har tjekken ikke fået meget spilletid. Derfor er parterne nu blevet enige om at ophæve samarbejdet. Sionko forlader dermed klubben med øjeblikkelig virkning.

”Der lå gode intentioner bag kontraktforlængelsen for et års tid siden, men det er ikke nogen hemmelighed, at det har været begrænset med spilletid til Libor i 2009. Det har naturligvis været skuffende for begge parter og Sionko har i forlængelse heraf haft et stærkt ønske om at slutte udenlandskarrieren og vende hjem til Tjekkiet,” forklarer sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside, og han uddyber:

”Libor har i sin periode hos os vist sig som en sand professionel og repræsenteret FC København på bedste vis både på og uden for banen. Vi ønsker ham held og lykke med livet og karrieren i sit hjemland,” siger han.

I sin FC København-tid nåede Sionko at nette 12 gange i 88 kampe for løverne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu