Наши партнеры

Menu



FC Nordsjælland henter Lyngby-stortalent

Dansk fodbold

FC Nordsjælland har sikret sig U21-landsholdsspilleren Andreas Bjelland, som de har købt fri af hans Lyngby-kontrakt.

FC Nordsjælland har søgt med lys og lygte efter en ung defensiv forstærkning. Denne har de i dag fundet. Nordsjællænderes valg faldt på Lyngbys 21-årige Andreas Bjelland, som de har købt fri af hans kontrakt med 1. divisionsklubben.

”Andreas er en meget spændende og ung spiller. Han kan dække mange positioner på den defensive del af banen, og han er en meget målbevidst og karakterstærk type som person. Det er absolut den spiller, der stod øverst på vores ønskeliste, og en spiller som vi har fulgt gennem længere tid,” fortæller FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen i en pressemeddelelse.

”Derfor er vi meget glade for, at det kunne lade sig gøre at hente ham til FC Nordsjælland nu. Her er vi sikre på han kommer til at passe godt ind og får de bedste muligheder for at udvikle sit talent yderligere hos et trænerteam og en klub, der er en landets førende, når det kommer til at færdigudvikle unge danske spillere,” siger han.

Bjelland har indtil videre repræsenteret det danske U21-landshold i otte opgør, hvor han har båret anførerbindet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu