Наши партнеры

Menu



FC Midtjylland sikrer sig ung EfB-forsvarer

Dansk fodbold

FC Midtjylland har i dag sikret sig en fremtidig forsvarer. Klubben har nemlig skrevet kontrakt med den talentfulde forsvarsspiller Tobias Lund Jeremiassen, som kommer til fra Esbjerg.

FC Midtjylland har underskrevet en kontrakt med Esbjerg fB’s 15-årige Tobias Lund Jeremiassen, som vil blive tilknyttet Ulvenes akademiuddannelse til sommer.

”Tobias er en fysisk veludviklet central forsvarer med et godt overblik, jeg samtidig vil karakterisere som rimelig hurtig og som har gode tekniske egenskaber. Han er en særdeles arbejdsom og aggressiv type, der har et fantastisk hjerte for at spille og som udstråler, at han kan blive en god leder på banen,” udtaler akademidirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.

Jeremiassen har spillet i EfB siden han var syv år gammel, men han valgte, at skifte til midtjyderne, eftersom han mener, de kan tilbyde mere professionelle rammer

”Efter at have set på forholdene i Ikast, stod vi tilbage med både et godt tilbud fra Esbjerg FB og så et fra FC Midtjylland, og det var et rigtigt svært valg at skulle træffe, for vi har det godt og har altid haft det godt i Esbjerg, men omvendt så har FC Midtjylland bare også nogle super forhold at tilbyde, og så er man i FCM nok også lidt længere fremme med talentudviklingen,” siger Tobias´ mor Lene Lund Sørensen.

”Det at skrive kontrakt med FC Midtjylland er helt klart min største oplevelse med fodbold, og jeg blev da også meget glad og overrasket, da jeg i slutningen af 2008 hørte om interessen fra FCM. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet som en mulighed,” fortæller hovedpersonen selv, Tobias Lund Jeremiassen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu