Den kroatiske spiller, Filip Marcic, var spået en succesfuld karriere, da han kom til FC Midtjylland. Men efter otte kampe har klubben valgt at ophæve hans kontrakt.
FC Midtjylland hentede i sommeren 2008 den kroatiske forsvarer, Filip Marcic, som har været tæt på at blive udtaget til det kroatiske landshold.
Han blev hurtigt udpeget som en kommende stjerne i SAS Ligaen med sine blot 24 år, men efter otte kampe, har midtjyderne ganske overraskende valgt at ophæve Marcic’ kontrakt.
”Filips ophold i Danmark kom aldrig til at opfylde hverken hans eller vores forventninger. Derfor er vi blevet enige om at ophæve kontrakten. Det betyder, at Filip kan finde en ny klub og forhåbentlig få gang i karrieren igen,” fortæller FC Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard til klubbens hjemmeside.
Skriv et svar