Наши партнеры

Menu



FC Midtjylland-keeper forlænger

Dansk fodbold

FC Midtjyllands 22-årige målmand Lasse Heinze blev i dag forfremmet, da han underskrev en fireårig kontrakt og i samme forbindelse fremover vil stå i nummer ét.

FC Midtjyllands førstemålmand Martin Raska pådrog sig et brud på albuen i foråret, hvilket gav chancen til Lasse Heinze, og den unge keeper har formået at slå sit navn fast.

Klubben har været så tilfreds med den 22-årige Heinze, at han i dag kunne skrive under på en fireårig aftale, således løber kontrakten nu frem til 2012.

”Klubben gav udtryk for, at den ville belønne mig for et godt forår. Og da jeg samtidig er fantastisk glad for at være i FCM, var det ikke så indviklet,” udtaler Lasse Heinze til klubbens hjemmeside.

Klubbens sportsdirektør forklarer, at det er Heinzes potentiale, der ligger til grund for forlængelsen, hvor man håber, at han vil være at finde i rollen som førstekeeper i mange år fremover.

”Jeg har fået at vide, at jeg i den nye sæson får trøje nummer 1. Det har lige siden jeg begyndte været en ambition i sig selv at komme længere ned i de der numre. Men der er ingen tvivl om, at der bliver kamp om pladsen. Og sådan skal det være. Omvendt havde jeg heller ikke skrevet under på en fireårig kontrakt, hvis jeg ikke havde fået indikationer på, at jeg ville komme til at spille en del,” lyder det fra en optimistisk Heinze.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu