Наши партнеры

Menu



FC København-supersub forlader klubben

Dansk fodbold

FC Københavns angriber, Morten Nordstrand, forlader nu klubben til fordel for hollandske Groningen, som han har tegnet en lejekontrakt med, som indeholder en købsoption.

FC Københavns angriber Morten Nordstrand har efter to år i klubben, valgt at tage springet videre til hollandsk fodbold, nærmere bestemt Groningen, hvor han vil blive holdkammerat med danskerne Thomas Enevoldsen og Nicklas Pedersen.

Nordstrand har, på trods af, at mange flotte mål, haft vanskeligt ved at tilspille sig en fast plads i københavnernes startformation, og derfor vælger han i første omgang at skifte på en etårig lejeaftale, hvor man har tilknyttet en købsoption.

”Vi har over længere tid haft svært ved at give alle vore etablerede angribere tilstrækkelig matchning, hvilket er nødvendigt for fortsat at kunne udvikle holdet og den enkelte spiller,” forklarer FCK’s sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og han uddyber:

”Det har over lang tid betydet begrænset spilletid til Morten Nordstrand. Dette er ikke tilfredsstillende for nogen af parterne, og på den baggrund er vi blevet enige om en aftale, der som minimum sender Morten til Groningen frem til sommeren 2010,” slutter han.

Nordstrand har igennem sine 95 optrædener for FC København scoret 36 mål, siden han for to år tilbage skiftede fra FC Nordsjælland.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu