
De danske mestre fra FC København skal i fjerde og sidste Champions League-kvalifikationsrunde møde cypriotiske Apoel Nicosia.
Der er netop blevet trukket lod til den fjerde og dermed afgørende Champions League-kvalifikationsrunde inden gruppespillet.
De danske mestre, FC København, var i bowlen, og det står nu klart, at københavnerne skal op imod cypriotiske Apoel Nicosia, som i sidste sæson blev mestre på Cypern, hvor de sikrede sig mesterskabet med 69 point på kontoen, hvilket var fem point mere end andenpladsen i den bedste cypriotiske række.
Det første opgør vil blive afviklet på løvernes hjemmebane Parken, og det vil enten ske den 18. eller 19. august. En uge senere vil parterne spille returkamp på Cypern.
Se hele lodtrækningen her:
Skriv et svar