John “Faxe” Jensen trådte i dag til i Randers efter ophævelsen af Colin Todds kontrakt, men hovedpersonen afviser, at han havde noget at gøre med det.
John “Faxe” Jensen skulle oprindeligt have taget over i Randers 1. juli, men da Randers og Colin Todd i dag blev enige om at ophæve samarbejdet, skal den tidligere Michael Laudrup-assisten allerede have truppen nu. “Faxe” afviser dog, at han havde noget at gøre med Colin Todds afgang.
“Det er ganske nyt. Det snakkede vi ikke om dengang. Først og fremmest skulle jeg finde en klub, som var attraktiv for mig. Jeg skulle have en klub, som kunne gå samme vej, som jeg tænker. Om det var fra 1. januar eller 1. juli, det tænkte jeg ikke så meget på,” siger John “Faxe” Jensen til onside.dk, og uddyber, at han er glad for, at han på grund af overtagelsen nu, får længere tid til at lære holdet at kende.
“Nu har jeg et halvt års forspring. I det halve år kan jeg forhåbentlig se en masse omkring spillerne. Vinteropstarten er altid bedre end sommerpausen. Jeg kan komme meget tættere på. Jeg kan være med til at hjælpe spillerne i den rigtige retning.”
Skriv et svar