
Angriberen Frank Kristensen har valgt at forlænge hans kontrakt med FC Midtjylland, selvom han var tæt på et skifte til den italienske Serie A.
Frank Kristensen har fået forlænget hans kontrakt i FC Midtjylland så den nu løber frem til 2011. Farlige Frank var ellers tæt på at underskrive en kontrakt med et italiensk hold, men det endte altså med, at han forlængede med den danske fusionsklub.
“Jamen, det var virkelig op over. Jeg forhandlede både med italienerne og FCM, og jeg var nær taget derned for at se nærmere på forholdene. De havde set mig fire, fem gange i løbet af det sidste år, så de var sikre på, at jeg havde kvaliteten til at begå mig i serie A. Men så kom Jens Ørgaard med et modspil, og så blev det FCM. Jeg har også en familie at tage hensyn til, og den ældste dreng skal begynde i skole næste sommer,” forklarede Frank Kristensen ifølge Politiken.
Frank Kristensen har i den indeværende SAS Liga-sæson spillet alle seks kampe for FC Midtjylland. I de seks kampe er det blevet til tre scoringer fra den 30-årige angribers fod.
Skriv et svar