Cesc Fabregas meldes klar til aftenens CL-brag mod Twente fra Holland. Dog kan Arsene Wenger ikke garantere for, at den unge spanier starter inde når der skal følges op på et 2-0-forspring fra første kamp.
Siden Cesc Fabregas’ EM-succes er det blot blevet til omkring 84 minutter i Arsenals opvarmningskampe. Han meldes dog klar til kampen mod Twente i aften, dog uden sikkerhed om en plads i startopstillingen.
“Han er i truppen. Om han starter eller ej, kan jeg ikke sige nu. Vi mistede ikke nogen efter lørdag, men vi har stadig Rosicky og Diaby ude,” siger Arsene Wenger.
Arsenal er forud for kampen foran 2-0 efter første kamp mod hollænderne.
Skriv et svar