Наши партнеры

Menu



FA Cup-optakt: Arsenal FC – Chelsea FC

Engelsk fodbold

Den mest prestigefyldte pokalturnering i England, FA Cup, er ved at lakke mod enden. Turneringen er nået til semifinalerne, hvor storklubberne Arsenal FC og Chelsea FC krydser klinger i det store brag, hvor den ene finalist skal findes.

Lørdagens store FA Cup-semifinalebrag står mellem de to London-klubber Arsenal og Chelsea. Finalisten skal findes i aften, og derved bliver det sandsynligvis et opgør, hvor koncentration og intensitet er i højsædet, da den mindste fejl vil blive straffet. Det nyrenoverede Wembley Stadium lægger græstæppe til aftenens møde.

Arsenal sikrede sig semifinalen billetten, da de i sjette runde besejrede Hull City med 2-1. I ligaen ligger mandskabet på fjerdepladsen, med 61 point på kontoen efter 32 opgør. Holdets form i Premier League er ganske overbevisende, da man ikke har tabt en kamp i de seneste 18 kampe.

For Chelseas vedkomne ligger de en plads højere i ligaen end Arsenal, nemlig på tredjepladsen, hvilket udløser Champions League-deltagelse ved næste sæson. The Blues har hentet 67 point i 32 kampe, og de er kun ubesejret i deres seneste to ligakampe.

Arsenal har ikke haft fingre i FA Cup-trofæet siden 2005, mens Chelsea i 2007 kunne fejre en 1-0-sejr over Manchester United i FA Cup-finalen.

Arsenals samlede målscorer i turneringen lyder på 12-1, hvor hollandske Robin van Persie er topscorer med fire fuldtræffere. Chelseas målscorer hedder 13-4.

Det er femte gang, at de to mandskaber møder hinanden i FA Cuppen siden 2000, heraf fire gange i perioden 2000-01 til 2003-04, hvor et af disse opgør var i finalen. Arsene Wengers mandskab har vundet samtlige af disse indbyrdes opgør i ligaen.

Arsenal er i semifinalen for imponerende 26. gang, mens det er Chelseas tredje semifinale i FA Cuppen på fire år, og de stræber efter at avancere til finalen for niende gang, hvor en finalesejr vil notere dem for deres femte FA Cup-trofæ.

”Jeg elskede det gamle Wembley, og jeg var ikke synderlig imponeret over det nye. Jeg har dog kun været der én gang til sidste års finale mellem Chelsea og Manchester United, og jeg vil måske have en anden mening, når jeg selv kommer bag kulisserne,” siger Wenger ifølge goal.com, og fortsætter:

”Da jeg var en dreng spillede man altid på dårlige baner, så alle drømte om at spille på den fremragende bane på Wembley. Derfor blev jeg skuffet, da jeg hørte at der havde været problemer med græstæppet, da der altid har været noget specielt ved Wembleys. Jeg forventer en god bane, men larmen er ikke lige så overbevisende som på det gamle Wembley, da der virkelig var noget specielt over den.”

Arsenal må se bort fra Manuel Almunia, William Gallas og Johan Djourou, som alle er skadet, mens Bacary Sagna er tvivlsom, da han har døjet med sygdom. Chelsea kan glæde sig over, at John Terry er tilbage i startformationen efter sin karantæne i Champions League. Deco og José Bosingwa er ikke tilgængelige i dette opgør, da Deco døjer med en skade og Bosingwa har trænet ganske lidt efter et skadesforløb.

Forventede startopstillinger:

Arsenal FC:

Fabianski

Eboue – Toure – Silvestre – Gibbs

Walcott – Song – Fabregas – Nasri

Adebayor – van Persie

Chelsea FC:

Cech

Ivanovic – Alex – Terry – Ashley Cole

Ballack – Essien – Lampard

Kalou – Drogba – Malouda

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge mandskaber er godt kørende i de turneringer, de har deltaget i på det seneste. Det forventes, at aftenens opgør bliver meget intenst, som man kender det fra engelske mandskaber. Chelsea har været flinke til at lukke mange mål ind i deres seneste opgør, og det det tror vi bliver fatalt i dag.

Arsenal bør med deres gode form i Premier League in mente være et skridt foran Chelsea. Vi tror derfor, at opgøret ender med en smal 2-1-sejr til Arsenal.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu