Den tidligere Real Madrid-stjerne, portugiseren Luis Figo, afslutter på søndag en glorværdig karriere, som har budt på mange oplevelser. Han spiller sin sidste kamp for Inter, når man møder Atalanta i den sidste kamp i sæsonen.
Inters 36-årige portugiser, Luis Figo, stopper sin karriere på søndag, når man spiller den sidste kamp i sæsonen, som finder sted mod Atalanta.
”Jeg ønsker at takke alle Inter-fans, som har vist mig deres hengivenhed siden min første dag i Milano, ligesom jeg vil takke venner i Sporting Lissabon, Barcelona, Real Madrid og på det portugisiske landshold,” fortæller Luis Figo til Inters hjemmeside.
Figo blev tilbage i 2000 kåret som Europas bedste fodboldspiller, og han har igennem de sidste fire år repræsenteret Inter, hvor han igennem de sidste to sæsoner hovedsageligt har udfyldt rollen som reserve.
Figo startede sin professionelle karriere i Sporting CP tilbage i 1989, hvor han opnåede 137 kampe. I 1995 skiftede han til de spanske giganter FC Barcelona, og fem år senere gik turen til arvefjenderne
Real Madrid.
Mens han senest altså har figureret på Inters mandskab, hvor han fra 2005 til 2009 indtil nu har spillet 102 kampe og scoret ni gange.
Han stoppede på det portugisiske landshold tilbage i 2006, hvor han scorede 32 mål i 127 optrædener. Han blev indlemmet på Portugals landshold i 1991.
Læs også:

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar