Der er gået massive rygter om, at Eto’o skulle være på vej væk fra Barcelona, men nu fortæller hovedpersonen selv, at han ikke har nogen planer om at forlade catalanerne i den nærmeste fremtid.
Samuel Eto’o er i den seneste tid rygtet til såvel Milan som Liverpool, men angriberen fra Cameroun afviser nu selv disse rygter, og fortæller, at han bliver i Barcelona.
”Jeg er træt af at sige det. Jeg har en kontrakt og er selv herre over situationen. Klubben kan ikke slippe af med mig på grund af min kontrakt og da begge parter alligevel ønsker at fortsætte samarbejdet, er der ikke mere at tale om. Jeg bliver i Barcelona, og jeg ved ikke, hvor de rygter, der fortæller andet, kommer fra,” fortalte Eto’o i dag til en flok journalister.
For få dage siden var agenten for angriberen ude og give selv samme besked, og efter spillerens egen afvisning af et klubskifte ser denne sag nu ud til at være endegyldigt lukket.
Skriv et svar