Наши партнеры

Menu



Esbjerg var stærkest i Parken

Dansk fodbold

Esbjerg gæstede her til aften FC København i Parken i det første semifinaleopgør i pokalturneringen. Det jyske hold sikrede sig et godt udgangspunkt inden returopgøret, da de vandt 1-0.

FC København-træner Ståle Solbakken havde til aftenens opgør mod Esbjerg igen lavet en del ændringer i startformationen. Det hjalp dog ikke de forsvarende mestre meget. I kampens indledning var der chancer til begge mandskaber, og de to keepere, Jesper Christiansen og Lars Winde, måtte hive et par redninger op.

Lidt senere følte Esbjerg sig snydt for en scoring, da en storspillende Michaël Murcy sendte et indlæg ind i FCK-feltet. Her mistimede Ulrik Laursen sit hovedstød, og bolden ramte Søren Rieks fod, hvorefter den havde kurs mod FCK-målet. Bolden ramte stolpen, og var på vej til at gå i mål, da Jesper Christiansen fik slået bolden væk. Gæsterne mente dog, at bolden havde været over målstregen. Der blev dog ikke dømt mål.

FC København havde svært ved at skabe scoringsmuligheder, og i anden halvleg bragte Esbjerg sig på 1-0. Det var Murcy, der efter et indlæg fra Fransk Hansen, headede bolden i mål.

Dette formåede værterne ikke at svare igen på, og Esbjerg vandt dermed opgøret 1-0. De har nu et godt udgangspunkt inden returopgøret i Esbjerg.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu