Наши партнеры

Menu



Esbjerg tester amerikansk keeper

Dansk fodbold

Senest til sommer skifter Jan Hoffman fra Esbjerg til Vejle, og derfor er vestjyderne allerede nu i gang med at finde en erstatning for den rutinerede reservekeeper.

I december underskrev Hoffman en kontrakt med Vejle, som træder i kraft så snart han slippes af Esbjerg, og da både målmanden og klubben gerne ser en hurtig afklaring har den vestjyske klub intensiveret sin jagt på en ny reservemålmand.

“Vi har hele tiden sagt, at vi vil beholde ham, med mindre vi selv kan finde en afløser. Det har vi ikke fundet endnu, men der er jo også længe til transfervinduet lukker igen, siger Esbjergs sportschef, Niels Erik Søndergaard,” til bold.dk.

Jagten har indtil videre betydet at den 21 årige amerikaner Tally Hall, indenfor et par dage vil sætte sig på et fly mod vestkysten for at medvirke i holdets træningspas, hvor han vil blive vurderet. Det kan være Jan Hoffmans mulighed for at skifte til Vejle før tid.

“Vi får Tally Hall til prøvetræning den 9. januar. Det kunne være en åbning, men hvis det ikke lykkes, er der også andre muligheder,” siger Niels Erik Søndergaard til bold.dk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu