Midtbanespilleren Christoffer Hermansen er hentet hos SAS Liga-konkurrenterne fra FC Midtjylland og har indgået en 3-årig kontrakt med Esbjerg.
Hermansen er oprindelig fynbo og har tidligere spillet for TPI/Sanderum og Næsby samt på det fynske unionshold, indtil han i efteråret 2007 skiftede til FC Midtjylland. Her var han med til at vinde DM-guld i U17-ligaen.
Den unge fynbo ser frem til skiftet og siger til Esbjergs hjemmeside:
”Det bliver spændende at komme til en ny klub, selv om det også bliver en omvæltning at skulle forlade FC Midtjylland. Jeg har fået et godt indtryk af EfB-spillerne gennem de kampe, jeg har spillet mod klubben. Jeg synes, EfB´s spillestil passer meget godt til mig. Jeg foretrækker at spille på et hold, der gerne vil have bolden.”
Esbjergs ITU-træner, Michael Pedersen, ser frem til at få en ung spiller ind på et sammentømret mandskab. Han siger til Esbjergs hjemmeside:
”Christoffer er en talentfuld spiller med en god teknik. Han er en offensivt indstillet central midtbanespiller. Han er en spændende tilføjelse til en i forvejen stærk U19-trup til den kommende sæson. Det er altid godt med noget frisk blod udefra. Mange af de nuværende spillere i U19-truppen har spillet i EfB siden lilleput- og drenge-tiden. På den led er det spændende med en spiller, der har fået en anden fodboldopdragelse.”
Christoffer Hermansen er i øjeblikket på ferie i Italien, men når han er tilbage i Danmark, flytter han ind på 4. maj kollegiet og starter hos Esbjerg.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar