
Esbjerg fB sikrede sig videre deltagelse i landspokalturnering, da 1. divisionsholdet Skive sikkert blev besejret med 4-0.
Esbjerg var blevet udråbt som storfavoritter før dagens kvartfinale mod Skive på Skive Stadion, og det var også vestjyderne, der satte dagsordenen. Efter et lille kvarters spil brød Esbjerg let igennem et passivt Skive-forsvar, og Jesper Lange kunne let sætte bolden i kassen.
Esbjerg fortsatte dominansen, og øgede føring til 2-0 ved en scoring fra Jesper Bech, der satte foden på et fladt indlæg fra Michaël Murcy.
I anden halvleg tog esbjergenserne det roligt, og lod Skive komme til mere. Det var dog igen Esbjerg, der fik sat den næste scoring, da Michaël Murcy scorede efter, at Martin Vingaards frispark kom retur fra Skives målmand.
Hen imod slutningen af kampen skulle det også blive 4-0. Jesper Lange scorede sit andet mål i kampen, der dermed sluttede med en 4-0 sejr til SAS Liga-holdet.
Skriv et svar