Наши партнеры

Menu



Esbjerg overraskede med sejr i Parken

Dansk fodbold

Esbjerg leverede søndag eftermiddag en overraskelse af de helt store, da de slog FC København med 2-0 og det betyder, at Brøndby kan komme op på samme pointantal som FCK, hvis de senere i dag slår AGF på hjemmebane.

Gæsterne var hårdt ramt af afbud før kampen pga. skader og karantæner, så det betød en del omrokeringer, men det skulle vise sig ikke at blive udslagsgivende.

FCK var efter seks minutter tæt på at bringe sig foran, da Santin kom fri og spillede bande med N’Doye. I første omgang afværgede Lars Winde situationen, men derefter fik Santin spillet bolden bagud til N’Doye, der ikke vidste hvad han ville gøre med bolden og der kom derfor ikke mere ud af den situation.

Vestjyderne lod sig dog ikke skræmme af FCK-starten og gik frisk til sagen i Parken. Det betød FCK fik mere plads frem af banen, men den formåede de ikke at udnytte. Efter 36 minutter fik N’Doye spillet Santin fri, der halvt liggende sparkede bolden på overliggeren.

Det var dog Esbjerg der gik til pausen med en føring, idet Søren Rieks efter tilfældigheder uden for feltet fik sparket bolden forbi Jesper Christiansen, der intet kunne gøre ved Rieks’ skud.

Ståle Solbakken reagerede straks på Esbjerg-føringen, da han i pausen sendte Sionko og Grønkjær på banen i stedet for Vingaard og Thomas Kristensen. Det bevirkede til, at FCK i starten af anden halvleg fik lagt et tryk på Esbjerg og kom frem til flere chancer, ingen af dem blev dog farlige.

Ailton kom på banen efter en times spil og det skulle vise sig, at han ville få kæmpe chancer for at afgøre kampen til FCK’s fordel. Det skete dog ikke, da han formåede at brænde to – tre 100 % chancer.

Med fem minutter igen afgjorde Esbjerg kampen. Jesper Lange var tæt på at få en friløber, men så hev Peter Larsson ham om kuld, hvilket resulterede i svenskeren fik sit andet gule kort og dermed måtte se den resterende del af kampen fra tribunen. På det efterfølgende frispark dukkede op Jesper Lange og gjorde det til kampens resultat 2-0, som betyder at Esbjerg rykker op på en midlertidig ottendeplads.

Se hele stillingen fra SAS Ligaen herunder:

SAS Liga

____________________________________________________________________

Savner du SAS Liga-spænding? Deltag i TotalBold.dk’s tippespil gratis!



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu