Esbjerg har forhandlet sig frem til en lejeaftale med Chelseas Philip Younghusband, der vil skulle for vestjyderne frem til nytår.
Niels Erik Søndergaard kunne i går røbe, at man ville præsentere en ny spiller i klubben, i dag kunne klubben så præsentere Chelseas Philip Younghusband, der vil være på lejekontrakt i klubben frem til årsskiftet.
”Han er en spiller, der vil have gavn af at komme til Danmark og spille noget mere, og så må vi se, hvor langt det rækker. Med sin alder er han ikke nogen Niki Zimling-afløser på kort sigt,” fortalte Troels Bech til klubbens hjemmeside.
Det er Chelseas danske talentchef, Frank Arnesen, der har fået aftalen i stand, eftersom han har fortalt Younghusband om Esbjerg.
”Jeg var egentlig angriber men blev så rykket ned på midtbanen, hvor jeg gjorde det godt. Frank Arnesen spurgte mig, om jeg var interesseret i at komme til Danmark, og han fortalte mig om en klub med traditioner og en by på vestkysten med fiskeeksport,” sagde Younghusband.
Skriv et svar