Наши партнеры

Menu



Esbjerg forlænger med ung profil

Dansk fodbold

Esbjerg og U21-landsholdsangriberen Jesper Lange er blevet enige om en forlængelse af kontrakten, så den nu løber frem til udgangen af 2010.

Unge Jesper Lange har imponeret alle i Esbjerg, da han på kort tid er gået fra en reservetjans til en fast plads i startopstillingen. Det har fået vestjyderne til at tilbyde Jesper Lange en kontrakt forlængelse, som han så har takket ja til. Jesper Langes nye kontrakt løber frem til udgangen af 2010.

“Jeg har ikke haft så mange overvejelser, inden jeg besluttede mig for at fortsætte i en klub, hvor jeg kan lære meget og få den spilletid, jeg fortjener. Jeg har i tiden i Esbjerg fået mere erfaring, og jeg spiller under en træner, der tror på mig og har givet mig tillid,” sagde Lange til klubbens hjemmeside.

Esbjergs træner, Troels Bech, er også glad for at have Jesper Lange på kontrakt i ydligere tre år.

“Indsatsen har altid været der, idet Jesper Lange har et enormt engagement og stor begejstring ved at spille, men det var ikke til at forudsige, om han kunne få det fodboldmæssige til at følge med. Han er frem for alt blevet sikker i afslutninger og bedre i sin omgang med bolden. Desuden er han spilleren med flest assister i SAS Ligaen, hvilket viser, at han kan fungere sammen med andre. Jesper har taget meget store hop, og vi må være indstillet på, at der kan komme perioder med stilstand.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu