Наши партнеры

Menu



Esbjerg forlænger med talent

Dansk fodbold

Esbjerg har i dag forlænget kontrakten med deres 22-årige kantspiller, Jeppe Mehl, der kom til klubben fra Thisted i sommeren 2007.

Jeppe Mehl kom for to år siden til Esbjerg fra Thisted, men starten i SAS Liga-klubben blev spoleret med en række skader. Siden er kantspilleren kommet godt igen, og i efteråret markerede han sig som en stærk spiller med 14 kampe og to mål i SAS Ligaen.

Nu har den 22-årige spiller sat sin signatur på en ny fireårig aftale med Esbjerg, og det er noget, der begejstrer Ove Pedersen.

“Han har vist, at han kan være med i SAS Ligaen og har indtil nu satset fornuftigt på det sikre spil. Men allerede i denne sæson skal vi til at se noget af det uortodokse og fandenivoldske spil, som vi kender ham for fra tiden i Thisted. Han skal til at udfordre noget mere, for han har potentialet til det,” siger Ove Pedersen i en pressemeddelelse.

Jeppe Mehl, der inden sit skifte til Esbjerg var med til at spille Thisted op i 1. division, er naturligvis også glad for forlængelsen af samarbejdet.

“Jeg er meget tilfreds med at være i Esbjerg, hvor jeg trives i byen og med nogle rigtig gode holdkammerater, som jeg også er meget sammen med uden for banen. Fodboldmæssigt føler jeg, at jeg har udviklet mig meget siden Thisted-tiden. Jeg ved nu, hvad der skal til for at være en god kantspiller, og jeg føler, jeg er blevet en bedre pasningsspiller, ligesom det fysiske er forbedret,” siger Jeppe Mehl.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu