
Sven Göran Eriksson har lige for tiden stor succes i Manchester City, og afviser blankt de rygter som binder ham sammen med det ledige trænersæde i Chelsea
Søndagens topkamp mellem mestrene fra Manchester United og Chelsea havde trukket fuldt hus på Old Trafford. To af sæderne tilhørte dog to mægtige mænd, Chelseas ejer Roman Abramovich, og Manchester Citys manager Sven Göran Eriksson.
Med de to mænd ved siden af hinanden, kunne de engelske medier se en sammenhænge med det ledige trænerjob i storklubben.
Men det afviser svenskeren selv:
“Hvis jeg har en fri søndag eftermiddag, og Manchester United møder Chelsea, ville det næsten være en forbrydelse, hvis ikke jeg som træner tog ind og så den,” forklarede Eriksson.
“Selvfølgelig ville jeg, som alle andre fodboldinteresserede se kampen. Det har intet med Abramovich eller Chelsea at gøre.”
“Jeg har en treårig kontrakt med City, og jeg kender intet til situationen i Chelsea,” lød de sidste ord fra Eriksson ifølge Skysports.
Skriv et svar