Наши партнеры

Menu



Engelske sommer-transfers fortsætter himmelflugten

Engelsk fodbold

De engelske Premier League-klubber lægger store beløb på bordet for nye profiler, og himmelflugten ser ikke ud til at stoppe.

Premier League-klubberne har allerede rørt meget på sig i sommerens transfervindue, hvor især Manchester City har lagt store summer for nye forstærkninger.

SmartBets har kigget nærmere på udviklingen, når vi kigger på Premier League-klubbernes forbrug af midler på nye forstærkninger.

Premier League så dagens lys i 1992 og siden da har priserne på spillere og investeringer i at bygge store hold, været støt stigende.

Det eneste tidspunkt, hvor klubberne tog et lille pusterum, var i forlængelse af finanskrisen. I 2007 købte klubberne ind for over 5 milliarder kroner, men i de følgende år faldt priserne lidt og faldt mest markant i 2010, hvor klubberne ”blot” spenderede godt 3 milliarder kroner. Herfra tog det dog atter fart og nåede sit foreløbige højdepunkt i 2016, hvor klubberne købte ind for over 10 milliarder kroner.

Antallet af nye spillere ligger stabilt

Der er ikke tale om, at klubberne køber mange flere spillere ind per hold. Det er derimod spillerne, som er blevet dyrere. I starten af 1992 blev der kun købt 80 spillere, mens tallet i 2016 var oppe på 117 spillere. Toppunktet var før finanskrisen i 2007, hvor klubberne gik transfer-amok og hentede intet mindre end 156 nye spillere.

Men udover toppunktet har det ligget nogenlunde stabilt, og forklaringen kan findes i både at klubbernes managere har forstået, at det handler om at skabe kontinuitet på holdet, men også at der er blevet indført Financial Fair Play, hvilket betyder, at klubberne ikke blot kan købe hovedløst ind.

Stor forskel på 1. og sidste køb

Der naturligvis en stor forskel på det første køb, der fandt sted, hvor en dansk spiller var indblandet.

John ‘Faxe’ Jensen blev den første dansker, der skiftede til en Premier League-klub. Det skete i 1992, da han blev solgt til Arsenal fra Brøndby IF. Dengang kostede han sølle 12 millioner kroner.

Når vi skruer tiden ni år frem, så er Christian Eriksen den dyreste danske spiller, der er blevet solgt til en Premier League-klub.

Det skete, da Tottenham Hotspur meldte sig på banen og købte den talentfulde dansker i Ajax Amsterdam. Det var tilbage i 2013, hvor Spurs lagde omkring 100 millioner kroner på bordet.

Indkøb per klub dengang og i dag

Når vi ser på, hvor mange penge klubberne i gennemsnit købte for tilbage i 1992 og frem til i dag er der selvfølgelig også en enorm forskel.

I 1992 købte klubberne i gennemsnit for 16 millioner kroner per klub. I dag lyder tallene på 265 millioner kroner ud fra den seneste måling, hvor klubberne samlet set brugte hele 5,3 milliarder kroner kontra 359 millioner kroner tilbage i 1992.

Det er værd at bemærke, at alle spillere i analysen alle har spillet minimum 50 kampe i Premier League.



Kommentér



Top-menu
Menu