Наши партнеры

Menu



Endnu et Arsenal-talent forlænger

Engelsk fodbold

Arsenal har forlænget kontrakten med endnu et af klubbens talenter. Der er denne gang tale om Kieran Gibbs, der har underskrevet en langtidskontrakt.

I denne uge har Arsenal forlænget med både Aaron Ramsey og Jack Wilshere, der begge har skrevet under på længerevarende kontrakter. Nu har The Gunners sikret sig endnu en underskrift på en langtidskontrakt.

Det drejer sig om venstre backen Kieran Gibbs, der også kan spille på midtbanen. Den 19-årige spiller var en del af den trup, den engelske U21-landstræner Stuart Pearce havde udtaget til denne sommers U21-EM i Sverige, hvor England nåede finalen.

”Kieran havde stor indflydelse sidste sæson og det fremskridt han gjorde hele vejen i gennem var fantastisk. Kieran er en intelligent spiller med stor kvalitet, og han beviste med sine præstationer sidste sæson, at han har et stort potentiale. Vi er glade for, at Kieran har forpligtet sin fremtid til Arsenal og vi er alle spændte på at følge hans fremtidige udvikling i klubben,” siger manager Arsene Wenger til klubbens hjemmeside.

Kieran Gibbs præcise kontraktlængde er ikke oplyst.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu