
Rosicky reddede efter 85 minutters spil Arsenal fra pointtab mod et stærkt kæmpende Wigan-hold. Dermed haler The Gunners ind på Liverpool i kampen om 3. pladsen.
Wigan fik i sidste spillerunde deres første sejr i 9 kampe, og dette kunne tydeligt ses hos spillerne. Især nyindkøbet Aghahowa var farlig, og det var også ham, der satte gang i kampen. Efter en halv time kæmpede nigerianeren om bolden, hvorefter den havnede ved Landzaat, som på imponerende vis bankede bolden op i hjørnet.
Dermed måtte Arsenal-spillere endnu engang prøve at kæmpe sig tilbage i kampen, men Wigan holdt stand indtil halvegen sluttede.
Efter halvegen pressede Arsenal voldsomt på, men de blev aldrig helt farlige. Efter 70 minutters spil blev Emile Heskey revet omkuld i feltet af Flamini, men dommer Phil Dowds fløjte forblev tavs.
Som sædvanlig kom Arsenal tilbage i kampen, da bolden havnede ude Arsenals højre side, hvorefter en flad bold blev sendt ind i feltet. Fitz Hall kom glidende, men desværre for ham sendte han bolden ind i eget net. Henry hentede bolden i nettet og råbte provokerende ting efter Kirkland i Wigans mål, og dermed skal Arsenal-anføreren højst sandsynligt stå skoleret foran FA i den kommende tid.
Blot 2 minutter efter sendte Adebayor bolden ud til Baptista i højresiden, som lagde bolden ind i hovedet på Rosicky, som så kunne fejre sit første mål i ligaen for Arsenal.
Med sejren er Arsenal kun ét point bagefter Liverpool, som har spillet en kamp mere.
Skriv et svar