Niels Kristensen har langt fra været en heldig mand i fodboldens verden. For to år siden rev han korsbåndet over, og nu er det igen blevet revet over.
For godt to år siden rev Niels Kristensen sit korsbånd over, hvilket betød en pause på op mod ni måneder for midtbanetalentet. Sidste forår var han så på vej tilbage efter den alvorlige skade, og her blev han igen ramt af en alvorlig skade, da der var problemer med hans ledbånd. Det holdt ham ude af fodbolden i store dele af foråret, og nu har han arbejdet på at blive klar til denne efterårssæson.
Det arbejde er dog ikke noget, der kommer til at betyde noget, da han under Viareggio Cup igen fik problemer med sit knæ, og her har undersøgelser vist, at den igen er gal med korsbåndet.
“Det er et ekstremt hårdt slag, og vi føler alle med Niels. Han har haft en fantastisk opstart, og nu rammes han atter af en alvorlig knæskade. Det er næsten ikke til at bære, men nu er det op til os som klub at vise, hvad vi er lavet af, og give ham al den opbakning, der er nødvendig,” siger sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.
Skriv et svar