Наши партнеры

Menu



Endnu en profil til FC Midtjylland

Dansk fodbold

Selvom det allerede er blevet til fire indkøb for FC Midtjylland, så er truppen ikke komplet. Midtjyderne vil nemlig præsentere et nyt profil-indkøb indenfor de næste 10 dage.

FC Midtjylland har i denne sommers transfervindue solgt Kristian Bak og Dennis Sørensen, mens man har anskaffet sig Dennis Flinta, Mikkel Thygesen, Maros Klimpl og senest Christopher Poulsen. Trods de mange indkøb vil der komme endnu en spiller til Heden, inden transfervinduet lukker.

“Jeg regner med, at der ligger yderligere et profil-indkøb i nærmeste fremtid. Om senest ti dage er vores trup nok komplet,” sagde sportsdirektør Jens Ørgaard til Ekstra Bladet.

Samtidig afslører Ørgaard, at der ikke vil blive solgt flere spillere i den nuværende trup.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu