Martin Fribrock har det seneste år været ude med en skade, og nu er den så gal igen. Svenskeren står nemlig foran endnu en knæoperation
Esbjerg hentede sidste sommer Martin Fribrock til klubben, og man betegnede ham straks som en spiller, der kunne gå direkte ind i startopstillingen i SAS Liga-klubben. Det er dog ikke gået sådan, og Fribrock fik fra start af en alvorlig knæskade, som siden har holdt ham ude af spillet.
Nu skal den svenske midtbanespiller så igennem endnu en knæoperation, da han har problemer med sin brusk i knæet.
“Jeg fik i dag besked fra lægerne, og desværre må jeg igennem endnu en operation. Jeg skal opereres af mine egne læger i Sverige, og efter operationen kan vi sige mere om, hvor længe jeg er ude,” siger Fribrock til Esbjergs hjemmeside.
Fribrock bliver opereret på fredag, hvor han fylder 25 år.
Skriv et svar