Наши партнеры

Menu



Emil Lyng gør U21-comeback

Dansk fodbold

Den danske U21-landstræner, Keld Bordinggaard, kan atter glæde sig over, at Lilles Emil Lyng er kommet sig over en korsbåndsskade, og derfor er tilbage i truppen. U21-landsholdet skal op imod Georgien den 13. oktober i en venskabskamp.

Keld Bordinggaard har endnu en gang udtaget en trup, og U21-landstræneren arbejder på at finde det hold, der skal kæmpe med om at komme til EM i 2011, der afholdes i Danmark.

Den 13. oktober får mandskabet lejlighed til at blive testet, når de møder Georgien i en venskabskamp, som vil blive afholdt i Aalborg.

Bordinggaard kunne blandt andet glæde sig over, at den unge Lille-spiller, Emil Lyng, er tilbage i truppen, efter at han i marts måned fik revet sit korsbånd over.

”Vi glæder os alle over at Emil igen er klar til at være med omkring U21. Det er meget imponerende at Emil allerede er tilbage på det niveau efter kun seks måneder. Han har spillet et par kampe på reserveholdet i Lille, og efter god dialog med klubben har vi valgt at tage Emil med til den kommende kamp,” fortæller Keld Bordinggaard til DBU’s hjemmeside.

Udover Emil Lyng er keeperen, Mikkel Andersen, som til daglig passer målet i Bristol Rovers, indtil videre eneste nye spiller i forhold til U21-holdets sidste kamp.

U21-landstræneren har valgt kun at udtage 16 spillere, mens de sidste to spillere vil blive udtaget senere på ugen.

U21-landsholdstruppen mod Georgien:

Jonas Lössl, FC Midtjylland

Mikkel Andersen, Bristol Rovers FC

Anders Randrup, Brøndby IF

Frederik Krabbe, AGF

Jesper Kristensen, FC Midtjylland

Lasse Nielsen, AaB

Michael Lumb, AGF

Winston W. Reid, FC Midtjylland

Andreas Bjelland, FC Nordsjælland

Kasper Povlsen, AGF

Mads Albæk, FC Midtjylland

Mike Jensen, Brøndby IF

Emil Lyng, OSC Lille

Nicki Bille Nielsen, FC Nordsjælland

Nicolaj Agger, SønderjyskE

Ronnie Schwartz, AaB



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu