David Silva har haft et brag af en sæson, med dette en plads i startopstillingen hos EM-mestrene fra Spanien. Dog har klubben, Valencia, ikke haft et brag af en sæson, hvorfor det sandsynligvis er ekstremt vigtigt, at klubben har forlænget med fløjen.
“Klubben ønsker ikke at satse vildt og voldsomt økonomisk. Vi er gået så langt som muligt indenfor vores økonomiske rammer, og der er nu fuldkommen enighed mellem David Silva og klubben om en fem-årig forlængelse,” siger Valencias vicepræsidemt Fernando Gomez ifølge BBC.
Som det måske kan anes i ovenstående citat, er klubben ikke i den bedste økonomiske forfatning. Flere gange er netop David Silva blevet rygtet til andre klubber netop som følge af de kummerlige forhold på pengefronten. Også David Villa har haft samme skæbne, men det menes, at bomberen overvejer et tilbud fra klubben i disse dage.
Skriv et svar