Наши партнеры

Menu



EM-Special: Xavi blev EM’s bedste spiller

EM-Special

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, valgte ikke blot EM’s hold, men udpegede også den mest værdifulde spiller under EM-slutrunden. Valget faldt på Spaniens midtbaneslider, Xavi Hernandez.

Spaniens midtbanekreatør, Xavi Hernandez, fik en birolle ved gårsdagens finale, da han leverede en assist til kampens enlige målscorer, Fernando Torres, der sørgede for slutresultatet 1-0.

I dag fik den lille FC Barcelona-spiller så hovedrollen, da det europæiske fodboldforbund, UEFA, kårede ham som slutrundens bedste spiller.

Xavi har været at finde blandt de elleve startende i samtlige af Spaniens EM-kampe på nær den sidste gruppekamp mod Grækenland, hvor han sammen med en række af sine holdkammerater blev sparet, idet Spanien havde kvalificeret sig til kvartfinalen.

Den 28-årige midtbanespiller repræsenterer til daglig FC Barcelona, og han er noteret for 63 landskampe gennem knap otte år i landsholdstrøjen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu