Tyrkiets anfører, Emre Belözoglu, er definitivt ude af morgendagens semifinale mod Tyskland.
Den tyrkiske anfører blev skadet under Tyrkiets første kamp ved EM, og siden da har han ikke spillet. Emre kommer heller ikke aktion i morgen, da det ifølge tyrkernes træner, Fatih Terim, er umuligt.
”For Emre, så vil det være umuligt for ham at spille,” udtaler den tyrkiske landstræner ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er dog godt nyt til Terim, der kan glæde sig over, at Tumer Metin højst sandsynligt kan spille en halv times tid. Det ændre dog ikke på, at tyrkerne mangler otte spillere til opgøret i morgen, og derfor har Tyrkiet kun 14 spillere til rådighed, hvoraf to af dem er målmænd, hvorfor Terim tidligere ikke har udelukket at målmanden, Tolga Zengin, kan komme ind sidst i kampen.
Skriv et svar