Et sprudlende hollandsk hold ydmygede Italien. Van Bastens mandskab var bedre end Italien i alle spillets facetter.

På forhånd var det velkendt at begge hold manglede nogle store profiler op til det, man må betegne som EM’s hidtil største kamp set på nationernes navne. Italien manglede deres normale forsvarsstyrmand og kaptajn, Fabio Cannavaro. Holland manglede på forhånd Real Madrid-spilleren, Arjen Robben.

Hollænderne startede med at lægge pres på det italienske midterforsvar, som inden kampen kun havde spillet sammen i 45 minutter, men presset førte ikke til noget. Og i stedet var det Antonio Di Natale, der brød igennem på højre kanten og sendte et godt indlæg ind mod Luca Toni, som dog ikke fik ram på bolden.

Kampen var helt klart startet mere livligt og specielt hollænderne virkede tændte og de stressede konstant italienerne.

Efter et kvarters spil, spillede Dirk Kuyt Van Nistelrooy fri i dybden og Real Madrid-angriberen formåede også, at runde den vikariende anfører, Buffon, men vinklen blev for skarp for den hollandske angriber.

Holland havde vist langt det største initiativ i den første halvdel af førte halvleg, hvorfor det var fortjent, at Nistelrooy rettede en afslutning af som fuldstændig snød Buffon i Italiens mål. Dermed var det defensivt indstillede italienske mandskab tvunget frem ad banen.

De azurblå havde efter den hollandske føring skubbet spillet længere frem ad banen, det var derfor givet, der ville blive mere plads til den hollandske kontramaskine. Og plads til den hollandske kontramaskine blev der efter 31 minutter, hvor Dirk Kuyt lagde bolden indover til fødselsdagsbarnet, Wesley Sneijder, som sendte en verdensklasse afslutning af sted uden chance for Buffon i Italiens mål.

Hollænderne var igen tæt på at udbygge føringen et par minutter før pausen, da det italienske forsvar igen blev fanget på det forkerte ben, men Buffon reddede Van Nistelrooys afslutning.

De orangeblusede kunne efter en af EM’s bedste halvlege gå til pausen med en føring på 2-0.

Italien var tvunget frem ad banen i anden halvleg, hvilket godt illustreres ved at den aldrende Marco Materazzi blev udskiftet efter 53 minutter, og blev erstattet af den offensive back, Fabio Grosso, som skubbede Zambrotta over på højre backen og Panucci ind i midterforsvaret.

Som kampen skred frem kunne italienerne på trods af offensive indskiftninger af Alessandro Del Piero og Antonio Cassano ikke få bolden over stegen, men 15 minutter før tid var det tæt på at lykkedes italienerne at få bolden over stregen, men Luca Tonis afslutning blev reddet af van der Sar. Og et par minutter senere burde italienerne have reduceret, da Grosso brød igennem og angrebet efter bankede Pirlo et kanont frispark af sted, men van der Sar viste sin klasse og lavede en fremragende redning.

Men i stedet for en italiensk reducering bragte van Bronckhorst Holland i front med 3-0 efter et klasse kontrastød. Først afsluttede Kuyt, men Buffon reddede den i første omgang, på returbolden lagde Kuyt bolden indover, og derefter kunne van Bronckhorst sende bolden i mål.

Blot et par minutter senere var ydmygelsen ved at blive endnu større, da netop indskiftede Ibrahim Afellay ramte overliggeren på et kanon skud.

Holland kunne efter 93 minutter lade sig hylde af et talstærkt hollandsk publikum, som kampen igennem bakkede flot op om de nationale helte.