
TotalBold.dk har udpeget en profil fra hver nation under denne EM-slutrunde. Tjekkiets stærkeste spiller, set med vores øjne, er Petr Cech.
Navn: Petr Cech
Født: 20. maj 1982
Position: Målmand
Klub: Chelsea FC
Tidligere klubber: FK Chmel Blšany, Sparta Prag, Rennes
Petr Cech regnes for, at være en af verdens bedste målmænd. Da han skiftede til den engelske storklub, Chelsea, i 2004 var der ellers ikke mange, der kendte til Cech, men det skulle hurtigt vise sig, at The Blues havde gjort et godt køb. Den 1,97 meter høje keeper besidder nemlig alle de kvaliteter, som en rigtig god målmand skal have. Han har gode reflekser, er stærk i lufrummet og er også god til at kommunikere med sit forsvar.
Desværre for Cech har han i denne sæson, samt sæsonen forinden, været ramt af en del skader, i forhold til tidligere. Først var der det uheldige sammenstød med en Reading-spiller i en Premier League-kamp, der havde den konsekvent, at Cech den dag i dag må spille med en rugby lignende hjelm, der skal beskytte ham. Cech har fightet sig tilbage, og vist, at han godt kunne komme tilbage på det niveau, som han havde inden sammenstødet, hvilket der var en risiko for, at han ikke ville.
Derudover har også andre skader drillet Cech i denne sæson, men han har igen bevist, at han hurtigt kan vende tilbage efter en skade, og være en sikker sidsteskanse. Det er vigtigt at have en keeper, som man kan stole på, og som markspillerne tør spille bolden tilbage til. Cech kan som alle andre lave fejl, men det er en sjældenhed hos den stærke keeper.
Læs alt om Tjekkiet i EM-guiden samt mange andre spændende artikler – klik her.
Skriv et svar