
TotalBold.dk har udpeget en profil fra hver nation under denne EM-slutrunde. Tysklands primus motor, set med vores øjne, er Michael Ballack.
Navn: Michael Ballack
Født: 26. marts 1976
Position: Central midtbane
Nuværende klub: Chelsea FC
Tidligere klubber: BSG Karl-Marx Stadt, Chemnitzer FC, 1. FC Kaiserslautern, Bayer 04 Leverkusen og Bayern München.
Tysklands største profil er midtbanespilleren, Michael Ballack. Som spilletype er han en ”boks til boksspiller”, det vil sige en spiller, der er med tilbage og forsvare og med fremme, når der angribes.
Af spillere der spiller i SAS Ligaen minder han nok mest om Brøndbys Samuel Holmén og FCK’s Atiba Hutchinson. Derudover er Ballack en rigtig god spiller på dødbolde, ikke kun som skytte, men også som manden, der kan gå op og vinde hovedstødsduellen på et hjørnespark. Med sine 189 cm fylder han godt i landskabet.
Michael Ballack startede sin karriere hos BSG Karl-Marx Stadt og han fik sin første professionelle kontrakt i 1995, der spillede han indtil 1997, hvor han drog til det nyoprykkede Bundesliga-hold, Kaiserslautern, som højst overraskende gik hen og vandt mesterskabet. Efter opholdet i Kaiserslautern blev det til tre sæsoner i Bayer Leverkusen, hvorefter turen gik videre til mægtige Bayern München, hvor han virkelig slog sit navn fast. Efter VM 2006 skiftede Ballack München ud med Chelsea, hvor han stadigvæk spiller i dag.
Læs alt om Tyskland i EM-guiden samt mange andre spændende artikler – klik her.
Skriv et svar