Наши партнеры

Menu



EM-Special: Optakt: Spanien – Rusland

EM-Special

I dag er dagen, hvor Rusland og Spanien tørner sammen i den ene semifinale i EM-slutrunden 2008. Begge hold er velkendt for deres hurtige og driblestærke fodbold, hvorfor der er lagt op til et brag af en semifinale, hvor der burde falde mål.

Set fra Spaniens side har der været længe mellem succeserne i spansk landsholdsfodbold. Ved rundt regnet hver eneste slutrunde har den spanske startopstilling været frygtindgydende, blot ved et kig på navnene. Dog har resultaterne ikke haft samme rang, som den stjernestatus start-elleveren altid har i Spanien. I sidste ende har den spanske trup været et synonym for skuffelser, og selv de fodboldglade spaniere har mistet en stor del af tiltroen til de nationale helte.

Efter den knap så nervepirrende sejrskamp mod de regerende verdensmestre fra Italien, virker det dog som om, at den spanske stolthed er vækket til live. Jubelbrølet der efterfulgte Cesc Fabregas’ sejrsmål, var en kulmination af over 50 års stærke skuffelser. Spanien er dog sikker. I år bliver året, hvor Spanien langt om længe gør sit indtog i toppen af landsholdsfodbold. Specielt med den fremragende teknik, som den dog lave midtbane besidder.

Fra et østeuropæisk synspunkt, er denne semifinale allerede lidt af en overraskelse. Få har regnet med de stærke russiske tropper, der har marcheret igennem turneringen, blot med et dog ødelæggende nederlag til netop Spanien.

I Rusland er optimismen stor, og ligeså er stoltheden. Defensiven har kæmpet med det gennemsnitligt lavere niveau, mens storspillende Andrei Arshavin og en målfarlig Pavlyuchenko har brilleret i front. Russerne lever på deres farlighed foran målet.

Russerne må undvære Kolodin og Dmitry Torbinski, der begge sidder ude med karantæner. Tilmed er Diniyar Bilyaletdinov, Ivan Saenko og Alexander Anyukov alle småskadede, men det forventes dog, at den russiske lægestab kan godtage deltagelse i kampen fra de tre spilleres side.

Aragones står med fuld hånd, da ingen fra den spanske landsholdstrup ser ud til at have problemer med at stille til start i semifinalen. Det skulle da kun være den vigtige midtbanemotor, Marcos Senna, der har udtrykt, at han føler sig træt, og kun spiller i tilfælde af, at han føler sig helt klar.

Forventede startopstillinger:

Rusland:

Akinfeev

Anyukov – Ignashevitch – Berezutskiy – Zhirkov

Bilyaletdinov – Semshov – Semak – Zyrianov

Arshavin

Pavluchenko

Spanien:

Casillas

Ramos – Marchena – Puyol – Capdevilla

Senna

Silva – Xavi – Iniesta

Villa – Torres

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Spanien lever med rollen som favorit. Alligevel har flere end de mennesker, der i starten troede på russerne fået tiltro Guus Hiddinks tropper, hvilket skam heller ikke er ubegrundet. Russerne har været farlige, og vist potentiale til at gå hele vejen i turneringen. Dog er den farlige giftighed i front ikke nok, da defensiven ikke har været optimal. Fernando Torres og David Villa er guld værd mod en halvsvag defensiv, og det vil belønne sig, trods russisk scoring. TotalBold.dk satser på en 2-1-sejr til Spanien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu